Leif er bidt af de gamle Opel-modeller
Nok er der detaljer på den
gamle Opel Kadett, der endnu ikke er, som Leif Kristensen gerne
ser dem. Men det er jo derfor, at der findes fritid.
Det er lidt mere end et år siden, at han supplerede sin Opel
Commodore med Kadetten fra 1973.
- Bilen er en såkaldt Holiday-model, hvilket betyder, at den har
omdrejningstæller, et andet indtræk, læderrat og en kort
gearstang, forklarer Leif Kristensen.
De gamle biler når ikke meget mere end 3.000 kilometer om året,
for de skal jo også passes.
- Jeg går på stumpemarked for at finde de ting, som lige passer
til mine biler, siger han, mens han kigger ned på lidt rust ved
forruden.
- Det er sådan nogle detaljer, som jeg skal have udbedret.
