Gisselfeld Klassisk Motorshow den 3/6-2007

Retur til forsiden

Billeder fra Jørgen

Vejrguderne var med os igen, de havde lovet rigtig godt vejr. Det blev nu ikke helt så varmt som sidste år, men det var et godt udstillingsvejr. Aage Alm havde tilmeldt os i samlet flok, og tilsagt os samling ved P-pladsen ved Falstria kl. 7.45. Der mødte 27 biler & 1 motorcykel op.

Samling ved Falstia

Ny bil i Klubben

Oles nye Automobil, kører i timen 100 mil..................

Båt, båt............

Aage førte an med kurs imod Gisselfeld i en rasende fart, dem der lå bagerst var oppe på ca. 90 km/t. i perioder, så de gamle biler var tæt på åndenød. En af deltagerne havde en punktering, så ved næste rasteplads hold vi ind for at få samling på tropperne. Der blev tid til både kaffe & brød m.v., samt en lille snak.

Samling på Rastepladsen

Så gik turen atter imod Gisselfeld i et mere moderat tempo. Vi nåede Gisselfeld kl. ca. 9.15 & fik parkeret alle køretøjerne. Så var der dømt almindelig hygge, med både vådt & tørt. Der var ikke så mange køretøjer/tilskuere fra starten, men det ændrede sig senere.

Almindelig hygge

Jeg tror alle havde en rigtig god dag, hvor de fik set på en masse køretøjer, samtidig med at de hyggede sig.

Tak til Aage fordi han stod for arrangementet denne dag.