Foto fra Tommy Brygger Hansen LFVK

Redigeret den 23/4-2009

Er der nogen der kan hjælpe med, hvad det er for et løb disse billeder er fra? Det er fra Ford i Nykøbing F. i 1979.

Henrik Thostrup skriver: Jeg var med på løbet som var afholdt af Quail Club Falster (ved Dieter Rohrbech) det var udelukkende for Ford A, selvom der vist var visse smuttere og så en rigtig A model fra 1903 som kom fra Ålholm museet.
Hans Eilif Nielsen skriver: Det omtalte løb skulle være Ford forhandler Aage Hansens Jubilæumsløb. Jeg har for en del år siden set et helt album, hvor vistnok samtlige startende køretøjer blev fotograferet. Jeg har kontaktet vedkommende, som mener at han stadigvæk skulle have disse billeder. Han har lovet at prøve og finde albummet frem ved først givne lejlighed.
Mogens Nymann har fortalt, at han var medarrangør af løbet, og Aagen Hansen var sponsor, så udover dette, så havde Ford intet med løbet at gøre. Baronen blev først afvist med sin Ford A, indtil man fandt ud af, at det var en Ford A fra 1903. Mogens vil forsøge at finde billeder og lidt mere tekst til dette løb.