Hit Counter

Tur til Christiansborg i veterankøretøj

mandag den 12. april 2010

 

LFVK's lovforslag fremsættes i Folketinget

 1. gang tirsdag den 13. april 2010

Vores lovforslag fremsættes af

René Christensen DF/LFVK

Opdateret den 4/4-2010

Retur til forsiden

Da vi skulle være sikre på, at der mødte et bredt udvalg op til turen, så er der nogle der er blevet udpeget til denne tur på forhånd.

Skulle du også have lyst til, at deltage så kontakt Aage Alm hurtigt.

Information vedrørende turen til Christiansborg den 12. april 2010

 

Bemærk: ÆNDRET STARTTID: 08:00

 

 Kære deltagere,

Jeg er superglad for, at så mange kunne sætte en dag af til dette her – med så kort varsel. Og jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg sidder i en bus på vej fra Prag.

Dagens program starter ved Falstria-krydset/rundkørslen, hvorfra der er afgang kl. 08:00. Aage Alm er styrmand på projektet og har både deltagerliste og så videre således, at jer der ønsker benzintilskud blot skal opgive jeres kontonummer til Aage, så sørger han for den videre ekspedition, når I er kommet tilbage.

René Christensen, som sidder i Folketinget, deltager også (men er muligvis kørt i forvejen), men han mødes med jer foran Christiansborg. Tonny Christensen – gammel københavnerdreng – har lovet at køre forrest, så ingen farer vild i storbyen, og derfor er der pause ved Mosede Fort til opsamling og evt. en kop kaffe. Derfor er der også lidt tidligere afgang.

Det er aftalt, at vi er fremme kl. 11:00 eller så tæt derpå som muligt. Det skyldes, at TV-stationernes kamerafolk har bedst tid der, og stadig kan nå at sende det hjem til stationen til videre forarbejdning.

Kl. 13: (ca.) er seancen foran Christiansborg slut – og der bliver mulighed for at komme ind i Snapstinget og spise.  Som vi har fortalt, drejer det sig om ca. 40-50 kr., og vi har bedt René sørge for en bestilling, så tiden inde på ”borgen” ikke går med at vente på mad.

Vi forventer, at det hele er slut ca. 14:30, så I kan komme ud af hovedstaden inden eftermiddagens myldretid sætter ind.

Forventet hjemkomst til Falstria – ca. kl. 17:00.

Og skulle nogen have et kamera med, så er vi helt vilde (os der ikke kan komme med) med at få lidt billeder derinde fra.

Baggrunden er – som I kan læse videre nede i teksten i pressemeddelelsen - at der bliver fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om forskellige tiltag omkring kørsel med og brug af veterankøretøjer – bl.a. noget med miljøzoner.

Jer, der har internet-adgang - kan trykke på links sidst i pressemeddelelse, og resten får teksten på tryk.

Når beslutningsforslaget er vedtaget – forhåbentlig – inden sommerferie, så skal regeringen lave en lov på basis af det vedtagne beslutningsforslag i næste folketingssamling.

Forslaget kommer i al beskedenhed fra vores egen klub, og vi er faktisk lidt stolte over, at vi på få måneder har kunnet få noget sendt ind i Folketinget. I øvrigt noget som Motorhistorisk Samråd burde have gjort for længe siden.

Optrinnet foran Christiansborg er ikke en demonstration, men en mulighed for at skabe lidt omtale og gøre det endnu lettere for René at få opbakningen helt på plads den 13. april (altså dagen efter), hvor vi ikke kunne komme til på grund af sikkerhed i forbindelse med Dronningens fødselsdagsfest netop på Christiansborg.

Som nævnt er det Aage Alm

Tlf. 23 26 60 09 eller volvo@familie.tele.dk, som er styrmand.

GOD TUR OG TAK FOR OPBAKNINGEN!

Presseinformation

Nakskov, den 3. april 2010

 

Samarbejde fører altid noget godt med sig

 

En del mennesker anser gamle biler for at være miljøsyndere, men rent faktisk er det lige modsat. Når der er tale om veterankøretøjer – altså biler og motorcykler over 35 år – så skaber de glæde og jubel overalt, hvor man møder andre mennesker, fastslår formanden for Lolland-Falsters Veteran Klub, Carsten Andersen.

I forbindelse med de mange udfordringer, som veterankøretøjsejere kan se frem til i de kom­mende år, har vi taget kontakt til et af vore medlemmer, René Christensen fra Dansk Folkeparti, for at blive klogere på, hvordan man får taget evt. restriktion i opløbet.

Det har ført til en længere dialog, som den 13. april udmøntes i fremlæggelse af et beslutningsforslag om veterankøretøjer på Christiansborg, og det har vist os, at politik er for alle, og at man selv hernede fra Lolland-Falster kan nå politikerne i Folketinget med de rette ideer og gode argumenter.

Der er tale om 1. behandlingen af beslutningsforslaget, som meget gerne skulle ende med en mere ens regulering og en afbureaukratisering af behandlingen af de historiske køretøjer, som ikke kun er interessante i samfundets elite, men også ude i landet har en meget stor kreds af ejere.

I Danmark findes der formentlig omkring 30.000 køretøjer, som opfylder kravene til veteranstatus, og der har allerede været enkelte tilløb til at lave specielle regler for veterankøretøjer – såsom historisk korrekte nummerplader, 8 års interval mellem syn samt en særlig lavere afgift for brugen af køretøjerne.

Det skyldes naturligt nok, at nummerpladerne gør et veterankøretøj mere originalt at se på, hvilket jo er det, som mange veteranfolk ser en ære i. De længere intervaller mellem syn er indført – primært – fordi mange veterankøretøjer kun kører 1.000 km om året – og kun i sommerhalvåret – således at de ikke bliver så nedbrudte, som dengang de var brugskøretøjer og derfor heller ikke udgør en sikkerhedsrisiko i trafikken.

I dialogen mellem Lolland-Falsters Veteran Klub og René Christensen har det været diskuteret, hvad der var bedst for veteranbevægelsens aktører, og hvad der i givet fald ville kunne komme gennem en behandling i Folketinget.

Som optakt til fremsættelse af ”B 142 Forslag til folketingsbeslutning om veterankøretøjer” vil en række veterankøretøjer lægge vejen forbi Christiansborg som optakt til 1. behandlingen. Det vil sige, at klubbens medlemmer dukker op mandag den 12. april ved 11-tiden ved Christiansborg.

Det skal ikke ses som en protest mod forslaget, men som en glædelig tilkendegivelse af, at Folketinget tager veteranbevægelsen seriøst og ikke bare tænker: nå, ja – men at reguleringerne forhåbentlig får status, som Færøerne og Grønland, således at indgreb, der ikke er foreneligt med veterankørsel undtages i afgifts-, trafik- og miljømæssige love i fremtiden.

Det tilstræbes, at eventen vil starte kl. 11:00 og slutte omkring kl. 14:00, så veteranerne ikke generer hverken morgen- eller fyraftenstrafikken ind og ud af hovedstaden.

Lolland-Falsters Veteran Klub (LFVK) er stolt over det resultat, der er kommet ud af arbejdet og håber på, at klubben kan krone det med en endelig vedtagelse, inden klubben den 5. juni inviterer alle veteranfolk med til OK Køredag, som har start hos OK Benzin 19 steder på Lolland-Falster og mål hos Knuthenborg Park & Safari.

Når beslutningsforslaget så forhåbentligt bliver vedtaget, vil der pågå noget lovgivnings­arbejde, inden det fører til lovgivning på området, men det første skridt til mere regulerede og ordentlige forhold for veterankøretøjer i Danmark.

For yderligere information kontakt da venligst undertegnede eller René Christensen på rene.christensen@ft.dk - eller tlf. 3337 5122.

Med venlig hilsen

Carsten Andersen

Formand

Her er links til resume og lovforslag:

http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/beslutningsforslag/B142/som_fremsat.htm

http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/beslutningsforslag/b142/index.htm

Her er et par billeder til brug i trykte medier:

http://motorklubber.dk/LFVK_004481.jpg   21,2 MB

http://motorklubber.dk/LFVK_004488.jpg   26,3 MB

Mindre versioner:

http://motorklubber.dk/LFVK_004481_small.jpg   4,6 MB

http://motorklubber.dk/LFVK_004488_small.jpg   3,6 MB

http://motorklubber.dk/LFVK-formand_Carsten.Andersen.jpg    2.2 MB

http://motorklubber.dk/Rene_Christensen,MF,DF.jpg   140 Kb

eller:

http://motorklubber.dk/ReneChristensen.jpg       7,8 MB

 

Foreløbig deltagerliste:

Tonny Christensen

Skoda 1201

Bjørn Christensen

Ford Customline

Aage Alm

Mercedes 350SL/Volvo Amazon

Ole Larsen

Armstrong Siddeley

Lynge Klaaby

Ford A

Per Andersen

Chevrolet 1934

Kjeld Munkbøl

Ford Anglia

Mie Clausen

Lincoln Continental

Rene Christensen

Mercedes 280 SEL

Finn Larsen

Ford Mustang

Henning & Jytte Rasmussen

Ford A

Erik Christensen

Nimbus

Tommy Green Jensen

Ford A/Y

Hans Jensen

VW 412

Gunner Christensen

Mercedes Ponton

Hans-Willy Rasmussen

DKW 1000

Willy Mølgaard

Mercedes Pagode

Vagn Olsen

DKW

Arne Køster

Ford Taunus 17M/Taxa

Palle Friis Pedersen

Chevrolet 1929

Freddy Rasmussen

MGA

Jan Nielsen

MGA