Som omtalt i lederen på side 3, så er det nødvendigt, at vi for alvor giver os selv – ikke blot 112% - men 200%. eller mere endnu.

Vi skal være visionære og ikke blot læne os tilbage og gøre, som vi plejer. I vore tider med en rivende udvikling såvel teknisk som økonomisk, så er Lolland-Falster nødt til at give sig endnu mere. Vi er udskreget til ”Udkants–Danmark” eller ”Baglandet”, men uanset hvilket skældsord de dominerende grupper bruger, så bliver vi kun regnet for noget, hvis vi kan vise noget.

Og det kan vi.

Jeg har, som formand for vores klub, været i tæt kontakt med mange – inklusive vore to lokale kommuner. Men selv her er ”plejer” eller ”det sikre” noget, der skinner igennem. Derfor tror jeg, at der skal folk, som ikke sidder fast i det kommunale system til at tænke – lad os kalde det:

De store frie tanker.

Jeg synes jo allerede for et par måneder siden, at et sam-arbejde med bl.a. Knuthenborg ville være op lagt.

Hvis flere lignende kooperationer kunne komme på banen, ville det være genialt.

Jeg har også en fornemmelse af, at hvis vi tager den laveste fællesnævner, så bliver det (næsten), som det plejer. I bed-ste fald!

Som formand skal man en gang imellem turde sige højt, hvor man gerne vil hen, og det gør jeg så her: Jeg vil have et Teknikkens Univers, der ikke blot er en blindtarm til et kunstmuseum, et forsøg på at spare penge ved at bruge nogle ældre eksisterende bygninger, hvor en ombygning til fx et teknisk univers vil koste mere end at bygge noget helt nyt med de muligheder, der er i dag - eller en halvdårlig placering, der kan spare lidt penge og hjælpe nogle ”nødstedte”. Disse løsninger er helt uinteressante.

Det Tekniske Univers, som vores klub skal være ”fødselshjælpere” til, skal være noget, der rækker langt ud i fremtiden. Præcist som tankerne om en bil – eller det at flyve til Månen var for 100 år siden.

I dag skal det være gennemtænkt – ikke blot af mig – men af alle gode kræfter med lyst til noget med teknik.

Lad os fx invitere Brandmuseerne, Motorcykel og  Radiomuseet, Traktormuseet og alle andre i vores nærhed, som synes, det kunne være sjovt at fremelske noget helt ekstraordinært.

Vi kunne også omfavne Ellehammer og hans første flyv-ninger og endnu flere tekniske genistreger, og vi kunne se en af vores egns helt store tekniske helte – Jørgen Skafte Rasmussen – som en inspirationskilde i stedet for som et overstået kapitel.

Måske kunne entusiasterne bag veteranbanen fra Bandholm til Maribo indgå som en endnu større turistattraktion ved at forlænge turen helt til Gedser – og må ske endda til Nak-skov.

Og lad os ikke begrænse os, men gøre lige som vore tekniske foregangsmænd, der kun så muligheder og ikke begrænsninger.

I sidste udgave af Veteran Nyt 78 afslørede jeg lidt af tan-kerne bag Teknikkens Univers, men vi skal være helt frem-me i skoene og opdage eller opfinde noget helt nyt, som ikke kun er et museum, men som også i hele sin tankegang skal generere arbejdspladser i Stubbekøbing, Nysted, Nak-skov, Eskilstrup, Gedser, Nykøbing – ja, hvor som helst på vore øer.

Og det er i det, der kaldes krisetider, vi har mulighed for at få støtte mange steder fra – i form af penge og frivillige timer. Og forhåbentlig også masser af plads i medierne.

Skal vi være visionære, skal vi være flexible. Og de sidste snart et par måneder har gjort det klart, at hverken vi eller et ”Teknikkens Univers” skal købe endeløse antal biler eller motorcykler for, at udstille dem.

Jeg har hørt beløb på helt op til 30 mio. kr. for en samling i stil med Aalholms, men køber man den eller tilsvarende køretøjer andre steder, er pengene bundet i noget, som aldrig er værdifast.

Konjunkturerne kan med et slag, som vi har set med huspriserne, ændre alt.

Den fælde skal et nyt teknisk univers ikke falde i.

I stedet kan man låne, leje, lease – eller en kombination - en lang række køretøjer af både høj værdi og ekstrem sjældenhed. Fx via de knap 300 motoriserede klubber vi har i Danmark, via andre museer og samlinger eller ved at lade eksempelvis bilfabrikker vise deres historie i en kortere eller længere periode.

Så bliver det nye tekniske univers en levende udstilling af teknik fra for langt over 100 år siden til de ting, vi end ikke har tænkt skulle komme i dag.

Og så dukker tanken atter op: Kan man forestille sig noget sådant i et gammelt kornlager, en nedlagt fabrik eller ved siden af finkulturelt malerkunst og klassiske koncerter – et sted ingen (eller næsten ingen) kender. Eller skal man finde et sted ud til motorvejen, som om få år bliver hovedfærdselsåren mellem Stockholm i Sverige og Palermo på Sicilien?

Jeg ville aldrig nogensinde selv være i tvivl om svaret. Jeg vil fx trække linjen til de gamle landevejskroer.

Hvor mange af dem har overlevet motorvejenes indtog. Nogle af dem var guldrandede og dybt respekterede forretninger, da jeg var en lille dreng i starten af 1960’erne. I dag er mange af dem enten revet ned eller lavet om til udsalg for en keramiker.

En af vort lands stærke økonomiske mænd har – stik imod normal sund fornuft - dog tilladt sig den luxus, at sige ”oprindeligt og originalt laver man ikke om på”. Derfor kom Danfoss Universe til at ligge 40-45 km fra den europæiske motorvej E45. Men her var det ophavet, der betød, at man var lige glade med, om man kunne have mere end dobbelt så mange gæster, som man kan nu.

Hvad nu hvis?

Nogle her på vore øer vil så spørge: Hvad skal der blive af Stubbekøbing, hvis man flytter Motorcykel- og Radiomuseet – eller af Eskilstrup, hvis man flytter Traktormuseet. Tja – måske ville det netop sætte den kreative proces i gang med:

Hvad gør vi nu, lille du?

Men det er præcis det, der skal til, for at vores landsdel udvikler sig positivt. Udfordring! Men jeg har nu også tænkt på indbyggerne i Stubbekøbing, Eskilstrup, Nysted og alle de andre små og store bysamfund.

For det Tekniske Univers skal være med til at generere ture til det, man kan ”slow-down-Denmark”, altså en turisme og en kultur, hvor mange mennesker fra hele Europa – ja, måske hele verden – vil søge til for at komme tilbage til livets værdier og ikke længere løbe stærkt efter friværdier i ejendomme, som alligevel ikke er det papir værd, deres ejendomsvurdering er skrevet ud på.

Vi ser mere og mere, at folk tænker sig om – går i tanker om nye livsværdier. Og her kan vi være med til at vise vejen. Og skabe et behov folk ikke vidste, de havde.

Vi skal give folk – uanset hvor de kommer fra – glæden ved livet tilbage. Vi skal måske give dem muligheden for at leje en veteranbil- eller motorcykel uden fører til at køre rundt i vores landsdel og se de smukke steder, vi har, i et adstadigt tempo og invitere dem ”indenfor” de steder, de knapt anede eksisterede.

For nu at bruge et lokalt udtryk: Vi skal se lidt op over roehøjde. Vi skal være stolte af vores landsdel, vi skal kæmpe for, at de gode historier når uden for landsdelen, og vi skal – ved fælles hjælp – vise resten af verden, at Lolland-Falster må de simpelthen opleve, som alle måtte opleve Mallorca i 1960’erne.

Lige nu er der kun een ting at gøre: Tage fat. Første ”spadestik” er taget med vores nye forening. Resten er hårdt arbejde. Velkommen på holdet!